Ledelse er nøglen: Sådan får du skoleledere til at omfavne data

Vi skaber gode samfundsborgere" er en påstand, som Flemming Nielsen har hørt mange gange i sin dialog med skoleledere i Ringkøbing-Skjern Kommune gennem årene. For Flemming var det dog afgørende at træffe beslutninger baseret på faktuelle data og målinger i stedet for blot antagelser. Men at få skoleledere til at omfavne og systematisk bruge data til at udvikle deres skoledistrikter har været en udfordring.

Skolernes rolle i samfundet er afgørende, da de har en central opgave i at danne og uddanne kommende generationer. Men for chefen for Dagtilbud og Undervisning i Ringkøbing-Skjern Kommune, Flemming Nielsen, var det vigtigt at have konkrete data, der kunne understøtte påstanden om, at skolerne skaber gode samfundsborgere.

"Er der nogle data, der fortæller os, at vi faktisk skaber gode samfundsborgere? Det handler om at skrue ned for antagelserne og skrue op for de informationer, vi har – og forholde os til det, vi kan se, og det, vi kan måle," fortæller Flemming.

Da Flemming Nielsen for 5-6 år siden begyndte at indføre en mere systematisk tilgang til brug af data, blev han dog mødt med modstand fra lederne af skolerne. Lederne mente, at de allerede var med til at danne og uddanne kommende generationer til gode samfundsborgere. De argumenterede for, at selvom karakterer og sygefravær var vigtige, var folkeskolens formålsparagraf det egentlig interessante, og den kunne ikke måles.

Flemming Nielsen udfordrer skoleledere til at fokusere på faglige resultater og trivsel
I Flemmings optik var samtalen dog alt for ofte baseret på egne synspunkter frem for konkrete fakta. "Vi havde mange diskussioner om, hvorvidt det er muligt at opfylde formålsparagraffen, når elevfraværet er højt, eller når størstedelen af eleverne har svært ved at læse, skrive eller løse enkle matematikopgaver," siger Flemming, mens han tilføjer: "Forskning viser, at forbedringer i faglige resultater og trivsel kan have en stor indvirkning på en elevs muligheder fremover."

Han mente, at en systematisk brug af data, der fokuserer på faglige resultater og trivsel, er nødvendig for at forstå og udvikle de enkelte skoler. Men det samlede overblik manglede. "Vi havde brug for data, der gav mening og som var oppe i helikopteren," forklarer Flemming.

En kulturændring var nødvendig
Med hjælp fra Charlotte Brandsborg og resten af kommunens analyseafdeling kørte Flemming en proces med sit ledelsesteam, hvor de i samarbejde udpegede 12 nøgletal: 6 på elevområdet, 3 på personaleområdet og 3 på økonomiområdet. Disse nøgletal var baseret på data fra forskellige kilder, herunder FLIS, FLIS DAP samt STIL's Uddannelsesstatistik.

Flemming understreger, at de havde en utrolig god proces med deres analyseafdeling for at finde de rette nøgletal, og de udviklede nogle dashboards, som de kunne bruge. Men selvom ledelsesteamet var med i processen, har Flemming måttet konstatere, at kulturen i organisationen er sådan, at nøgletal ikke anses for at være særlig vigtige i det daglige arbejde med at udvikle skolerne.

"Jeg er meget opmærksom på, at hvis jeg slipper pedalen, så stopper det hele. Det er min oplevelse, at jeg endnu har et stykke arbejde foran mig, før vi arbejder naturligt og systematisk med data både for den enkelte elev og mere overordnet den enkelte skoles kvalitet i læringen," fortæller Flemming.

Skoleledere hjælpes med at tolke og bruge nøgletallene
Der er derfor gjort meget for at hjælpe skoleledelsen med at tolke deres data og bruge nøgletallene i samspil med de kvalitative aspekter fra deres hverdag. Flemming har blandt andet fastlagt månedlige møder, hvor distriktsledere skal mødes med hver enkelt skoleleder, og hvor det udelukkende er tilladt at tale om elevernes faglige præstationer og trivsel med udgangspunkt i nøgletallene.

"Vi kan lære meget af hinanden på tværs af skoler og distrikter ved at sætte os ned og se på, hvad data og erfaringer kan fortælle os. For eksempel, hvis der er højt elevfravær i skolen, kan det skyldes en influenzaepidemi, men det kan også være et tegn på noget mere alvorligt. Det er her, vi kobler data med viden og erfaring for at forstå den aktuelle situation," siger Flemming.

Det er netop koblingen af resultater fra data med, hvad der sker i virkeligheden, der er vigtig for Flemming i dialogen med sin ledergruppe. Som han påpeger, viser forskning, at højt elevfravær kan have alvorlige konsekvenser, så det er vigtigt at have en helhedsorienteret tilgang til at forstå og håndtere disse udfordringer. "Hvis man ikke arbejder systematisk med kvalitetsudvikling og bruger data til at få indsigt i, hvad der foregår i skoledistrikterne, kan risikoen for, at tingene går den forkerte vej, øges hurtigt," slutter Flemming.